Bord – dæk dig!

I år skal vi fejre juleaften hjemme. Det sætter pludselig krav til en masse ting – herunder selvfølgelig en fin borddækning.

Med et tema der hed kobber og sort til gaverne, mente min skønne mand, at det skulle være lidt noget andet til borddækningen, og efter et smut i Søstrene Grene med en dejlig veninde blev farvetemaet blåt og rødt.

Udgangspunktet var servietter i lyseblå med snefnug og en dejlig hvid isbjørn med rød hue. Matchende blåt bånd og stearinlys – og røde julekugler og roser blev indkøbt.

Efter lidt søgning på Pinterest følte jeg mig endelig inspireret. Servietterne var første step: foldet omkring bestikket med den lyseblå snor, hvori en rød kugle sidder  fast – og med et lille stykke overskydende gran fra juletræet under.

bordpynt-jul-2014-12-24 14.43.05_janniegejl

Vi har et hav af små stager til stearinlys fra vores bryllup. Med den fine snefnugstanse, det blå bånd og lidt natursnor blev stagerne pyntet. Og med lidt gran, røde roser og den flotte julebuket i baggrunden, kan juleaften bare komme an.

bordpynt-jul-2014-12-24 14.43.16_janniegejl
bordpynt-jul-2014-12-24 14.42.56_janniegejl

Glædelig jul!

Dette indlæg blev udgivet i Krealiv og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *