Craft Challenge no. 1

En sød veninde og jeg udfordrede i denne måned hinanden til at deltage i Seven Hills Crafts Monthly Craft Challenge! Mest bare for sjov, men også for lige at lege lidt med papir indenfor en ramme sat af andre.

Udfordringen er blevet skubbet lidt foran os begge, men i aftes fik jeg mig endelig sat ned og leget. Månedens udfordring tog udgangspunkt i farvepaletter; og det kan nok ikke komme bag på nogen, at jeg valgte den, der inkluderede gul.

may17

Og så var det igang med at lege… For tiden er jeg lidt vild med effekten fra Distress Inks og vand (har også fået fingre i en håndfuld af de fine Distress Ink Oxide!); de fik derfor lov til at danne baggrunden i farvenuancerne fra udfordringen.

Nogle af mine helt klare yndlingsstempler og dies er Adorable Elephants fra My Favourite Things – og sammen med et delvist fejlkøbt die-sæt fra Mama Elephant (det sker jo, når man handler online!) blev det til dette kort.

Det er ikke raketvidenskab eller nyskabende; men det er hyggeligt og rart. Og nogle gange er det også ok 😉

God søndag!

Dette indlæg blev udgivet i Krealiv og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Craft Challenge no. 1

  1. Anni skriver:

    Such a cute card! I really love the background!
    Thanks so much for playing along with us at the Seven Hills Crafts Challenge!
    Anni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *