En rar overraskelse

minimis - 2015-08-22 12.48.41 HDR_janniegejlbaunwall

Advarsel: Langt indlæg om et kært lille kræ!

Da jeg kom hjem fra arbejde i fredags, havde min søde mand arrangeret, at vi skulle på en lille køretur. Destination: Ukendt for mig – men en anelse lurede i mig. Hele ugen havde han nemlig givet hints…

…og ganske rigtigt – Audi trillede sydpå mod Brande-området. Destination: Brande Internat. Formål: At finde en sød kattekilling!!

Men hvorfor?
Bum. Vi har talt om en  ny kattekilling i et stykke tid. Mest mig måske. Ikke fordi jeg ikke er vild med Tullemis – det er jeg i den grad! Jeg er vild med, at hun er helt sin egen. Jeg synes hun er bragende smuk og den dygtigste musefanger. Jeg nyder, at hun af og til kommer en i møde, når man kommer hjem og i fine miav fortæller om hendes dag. Er skønt, at hun er social og gerne vil være i samme rum som en. Men jeg savner, at hun vil kæles med og være hos en. Så tanken om en kær og ikke mindst kælen killing til at gøre Tullemis selskab – det har været tiltalende.

Det, der har holdt os tilbage er tanken om, hvordan Tullemis vil tage det. Men nu prøver vi.

Valget
At vælge killing er svært. Jeg havde en hel klar forestilling om, at jeg skulle have en sort/hvid Kalle-kat, men den Kalle-kat jeg faldt for var lidt for gammel til, at de ville anbefale os den som partner in crime til Tullemis. Og så kan jeg fortælle, at en sort mis virkelig fælder synligt meget :-)

Der var den skønneste langhårede grå/hvide killing “Obelix” og en dejlig gråstribet killing “Harry”. Men altså – der var jo så også hende her “Sofie”. En gråstribet mis med fine aftegninger på ryg og mave, små lækre “fingervanter” på forpoterne, et sødt lille ansigt, blød pels og et spinderi, der bare ikke var til at stå for. Kælen, nysgerrig og alt for kær. Sofie på lige knap 3 måneder skulle bare med os hjem.

Papirerne blev udfyldt og nu har vi (i mit navn!) adopteret en kat!! Hvor vildt er det ikke lige? “Sofie” er flyttet ind i kreaværelset for en stund, indtil resten af huset skal indtages på fuld tid. Navnet? Tjah – indtil videre er hun minimis :-)

Tullemis og minimis
Da vi kom hjem med minimis, mødte hun kort Tullemis – og inde fra sin transportkasse valgte hun at forsøge at ae (læs: slå ud efter) Tullemis. Lørdag fik de lige hilst på hinanden igen – med hvæsen og skyden ryg. Ingen succes, men til gengæld en meget utilfreds Tullemis.

Heldigvis holder Tullemis sig stadig til området. Hun kommer og spiser, sidder i vindueskarmen og nyder sin stol på terrassen – præcis som hun plejer. Måske hun lige skal vænne sig til tanken om at være minimis’ über seje Jedi Master??

Det er i hvert fald status lige nu. At føre to katte sammen kan være en udfordring. Det vidste vi. Men vi krydser fingre for fremtiden og nyder at have en minimis i krearummet og en Jedi Mastermis-to-be i de øvrige rum.

Se minimis

Dette indlæg blev udgivet i Et katteliv, Hverdagsliv og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *