En snegl på vejen…

..er tegn på regn! Og regnet har det i dag… Og da vi var på lossepladsen, sad der den fineste snegl på et stykke flamingo. Jeg satte den fri på et blad i hækken og håber, at den finder et godt liv i Herning :-)

Men nok om levende snegle og videre til en navnebror – de såkaldte snailmails.

For i løbet af maj har jeg gjort noget usædvanligt. Jeg har skrevet hele tre breve! Tre rigtige breve på papir, med sirlig småkluntet håndskrift. Tre breve, som er puttet i kuvert med frimærke på og smidt i en rød postkasse. Og kun ét af brevene var en fødselsdagshilsen.

Min inspirationskilde er egentlig craftmakesmile på Instagram. Hun laver de gladeste hilsner. Og så er små hilsner bare en rigtig god undskyldning for at lege ganske uforpligtende med stempler, papir og stanser.Det bliver ikke verdensklasse, men jeg tænker, at det er tanken, der tæller. Jeg bliver selv så glad, når jeg finder en håndskreven hilsen i min postkasse – og håber lidt, at mine modtagere har haft det på samme måde.

Hermed er opfordringen givet videre. På en grå regnvejrsdag som denne: Find papir og tuscher frem og skriv/tegn en hilsen til en, du ikke har set længe.

Jeg er sikker på, det vil vække glæde – og måske en skrivekrampe hos dig :-)

Dette indlæg blev udgivet i Krealiv og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *