Navnetavler

Jeg har tidligere lavet dåbskort med alverdens fødselsoplysninger og en lille sød grafik – nu er kortene vokset sig store og er blevet til navnetavler. Årsag? Vi skulle holde en lokal basar, og jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt at prøve at sælge navnetavler i A4-størrelse.

Jeg spurgte to gode veninder om lov til at låne data fra deres yngste børn, og de var så søde, at det måtte jeg gerne. Håber så bare at lille Leonora og lille Elias synes det er lidt sejt,  når de en dag bliver store nok til at se, at deres fødselsoplysninger figurerer online rundt omkring. Det er i hvert fald gjort med kærlighed :)

Anyway – jeg fik styr på otte forskellige dyremotiver i forskellige farver, fik købt FISKBO-rammer i IKEA til 16 kr. pr. stk. og lavet bestillingssedler. Alt var klar til basar. Om det var en succes? Det var synd at sige! Fik solgt to tavler og én af dem var til Leonoras mor.

Men det var et super hyggeligt projekt, hvor jeg fik styr på en barselsgave fra mig selv (den med skildpadden til lille Elias) og dåbsgave for en anden veninde :)

Her kan du se alle otte plakater.

Dette indlæg blev udgivet i Krealiv og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *