Varm kakao – den ægte

Ja det er noget af en påstand at komme med: ægte varm kakao! Men når jeg siger “den ægte”, så mener jeg den varme kakao, jeg er vokset op med – for mig, er det den rigtige, den ægte :)

Opskriften stammer fra en af de der Karolines kogebøger, men i dag er den selvfølgelig frit tilgængelig på nettet. Heldigvis. For jeg har ikke alle Karolines kogebøger.

Ingredienser

25 g smør
50 g kakao (cira 1 dl)
1 l sødmælk (letmælk er også fin)
85 g sukker (cirka 1 dl)

Sådan laver du varm kakao

Smelt smørret i en gryde, tilsæt kakao og varm blandingen godt igennem under omrøring. Det bliver lidt en genstridig masse. Pisk herefter mælken i lidt efter lidt og rør indtil den er rigtig godt varm (måske den endda lige skal op at koge, men pas på at du ikke pludselig har varm kakao ud over det hele). Smag til med sukker.

Server den varme kakao med flødeskum – og en lun bolle eller vandbakkelse.

Link: Arla.dk

Dette indlæg blev udgivet i Godt til maven og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *